Vær selv ansvarlig for egne resultater

Abraham Lincoln sagde engang “Du kan ikke slippe for morgendagens ansvar ved at undvige det i dag”. Du har selv ansvaret for at skabe gode resultater på den uddannelse du er i gang med nu.

Som studerende i Danmark er du meget heldig i forhold til studerende i andre lande.

Du får penge for at læse dit yndlingsstudie og samfundet stiller ikke krav til dig, hverken om gennemførelse eller om at vælge et studie med jobgaranti. Det er en tillidserklæring som du bør værdsætte både under før, under og efter studiet.

Den bedste måde at værdsætte dette privilegium på, er ved at tage 100% ansvar for dit studie. Uanset om du måtte synes at studiet er velbetalt eller ej så er du Danmarks fremtidige investering. Det ansvar skal du tage på dig og vær taknemmelig for at du har disse muligheder.

Vær ydmyg omkring det, og undgå for guds skyld at blive offer for den krævementalitet som venstreorienteret partier som Enhedslisten og SF desværre har gjort til dansk kultur som på lige fod med den lille havfrue.

Du skal stræbe efter at skabe de bedste mulige resultater og giv den altid en skalle når der er behov for det. Kan du opbygge denne mentalitet tidligt i livet, vil du opnå resultater hurtigere og komme dig til gavn på arbejdsmarkedet og resten af din professionelle karriere.

Stil altid krav til din uddannelses kvalitet. Oplever du niveauet for lavt, så gør noget konstruktivt ved det. Brok fører dig sjældent nogen vegne. Folk gider ikke høre på det.

Men er du nysgerrig og stiller spørgsmål til lærere, professorer og vejledere, kan du påvirke dem i en positiv retning. Husk at det danske samfund betaler for din uddannelse for at investere i din fremtid.

Det ansvar du tager for dit studie skal du selvfølgelig også tage for din økonomi.

Andre artikler