Hav ordentligt styr på økonomien, før du rejser

Er du studerende, og drømmer du om at rejse og udnytte dine ferier. Drømmer du om sydens sol i de lange mørke vintermåneder, eller drømmer du om skiferie med studiet. At rejse er at leve, og med rejser kommer der altid fantastiske oplevelser. Dog er det ofte dyrt at rejse, og det er derfor vigtigt at have ordentligt styr på økonomien, før du drager mod de fjerne lande.

Læg et budget

Det er ikke nemt at rejse på et SU-budget, men det kan godt lade sig gøre. Hvis du ved, at du godt kunne tænke dig at rejse på et bestemt tidspunkt, kan det være en god ide at begynde at spare op med det samme. Ved du, hvad rejsen ca. kommer til at koste, kan du derfor begynde at sætte penge til side hver måned. Som studerende er det generelt en god ide at have et budget, så man har fuldt overblik over ens indtægter og udgifter. Med et budget er det meget nemmere at overskue alle regninger og derudover sikre, at der altid er penge nok på kontoen. Endvidere er det vigtigt at få gode økonomiske vaner, da disse kan følge dig resten af livet. I voksenlivet er budgettet ligeså vigtigt, da der her formenligt skal holdes styr på endnu flere variabler som f.eks. lån til hus og bil. Det giver derfor god mening at få styr på sin økonomi allerede i dag.

Billige charterrejser

På universitetet har man ofte lange ferier, og disse er derfor perfekte muligheder for at rejse. Det smarte ved ferieperioden på universitet er, at ferien ikke kun ligger oven i folkeskolens industriferie.  Det vil derfor være muligt at komme billigt på charterrejser. Man kan komme på charterrejser til utallige destinationer, og charterrejser fra Billund og Ålborg er meget populære. Disse rejser er en nem og lækker måde at rejse på. Alt er arrangeret og ofte tilbydes der også all inclusive. Hvis du kan vente med at bestille din rejse, kan du spare mange penge ved at vælge en afbudsrejse. Det er dog nødvendigt, at du er meget fleksibel og f.eks. har mulighed for at rejse fra dag til dag. Men som studerende har man ofte et fleksibelt skema, og denne form for charterrejser vil derfor være meget SU-venlige.

Få et studiejob

Hvis du drømmer om en rejse lidt længere væk eller bo på et lidt finere hotel, kan det være nødvenligt med lidt ekstra penge. SU-en er gavmild, men der er ofte ikke mange penge tilovers, når det er sidst på måneden. Det kan derfor give god mening at få et studiejob, hvor du kan tjene lidt ekstra penge og have mulighed for at lave en opsparing. Udover ekstra penge er erhvervserfaring også en vigtig fordel ved at have et studiejob. Med et studiejob kan du dermed lære meget og prøve din teoretiske viden af i praksis. Hvis du dog ikke føler at du har tid til at have et job ved siden af studiet, kan du tage et sommerferiejob. Dermed har du mulighed for at give den gas på arbejdet og spare penge op til at rejse på et andet tidspunkt.

Andre artikler