Når du skal flytte hjemmefra: 4 gode råd

Unge mennesker, der flytter hjemmefra og tager hul på et nyt kapital med uddannelse, arbejde eller andet, har mange forhold at holde styr på. For det er ikke ligesom hjemme hos mor og far. Du kan få brug for en advokat til at hjælpe dig med lejeforhold, og du kan få brug for alle dine surt optjente sparepenge, du sparede op, da du stadig boede hos dine forældre.

Læs med og få gode råd til, hvordan du bedst starter dit nye kapitel.

Lav et budget

Som ung og studerende bliver din økonomi sat på prøve. Du har pludselig flere udgifter, end da du boede hjemme. Der er naturligvis husleje, men der følger også mange andre udgifter med i kølvandet på en fraflytning hjemmefra. Pludselig skal du betale rengøringsartikler, mad, varme, vand, forsikringer og lignende. Det stiller krav til din økonomiske fornuft.

Derfor er det en god idé at lægge et budget for ét år ad gangen, så du har styr på indtægter og udgifter. Du skal både have styr på de månedlige udgifter som husleje og vand, ligesom du skal være opmærksom på dem, der kun kommer hvert kvartal. Det gælder eksempelvis vand, el og varme. Du kan få din bankrådgiver til at hjælpe dig med at lægge et budget første gang, så du har helt styr på, hvad du har tilbage til dig selv, når alle udgifter er betalt. Altså dit endelige rådighedsbeløb.

Sørg i samme omgang for at få oprettet en budgetkonto hos din bank, så alle udgifter bliver trukket derfra. Så har du et bedre overblik over, hvor mange penge du har til fornøjelser.

Tilmeld dig PBS og tegn en forsikring

Det er en virkelig god idé at tilmelde sig PBS (Betalingsservice), så alle udgifter automatisk bliver trukket fra din budgetkonto. På den måde undgår du ærgerlige og unødvendige betalinger til rykkere, fordi du har glemt at betale en regning.

Det kan eksempelvis være regninger fra din forsikring, som det i øvrigt er en god idé at tegne. Med en forsikring har du nemlig et økonomisk sikkerhedsnet i tilfælde af, at din cykel eller computer bliver stjålet. Du kan vælge flere forskellige forsikringsvarianter, men de fleste forsikringsselskaber tilbyder en ungdomsforsikring, hvor du både får ulykkesforsikring og indboforsikring i ét. Opstår der brand i din lejlighed, er det kun en indboforsikring, der kan hjælpe dig.

Find billige møbler

Alt afhængig af om du lejer et lille værelse eller en hel lejlighed, kræver det ofte lidt flere møbler, end du har stående på dit værelse hjemme hos dine forældre. Der er mange ting at bruge penge på, når du flytter hjemmefra, så derfor er det oplagt at spare alle de steder, du overhovedet kan. Ét af de steder er på møbelfronten. Tag alle de møbler, du kan bruge, med fra dit værelse, og led gerne efter billige møbler på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Ofte kan du finde rigtig gode varer til næsten ingen penge.

Dertil står du pludselig og skal bruge alt i udstyr til køkkenet. Nogle vælger at ønske sig til det i julegave og fødselsdagsgave i årene op til, de skal flytte. Men har du ikke det, er der gode muligheder for eksempelvis at købe billige pander, gryder, glas og bestik i IKEA. Det behøver ikke nødvendigvis være pander fra Raadvad eller tallerkner fra Royal Copenhagen.

Opret en opsparingskonto

Som studerende er pengene ofte små, men det er alligevel en god idé at gøre det til en vane at sætte penge over hver måned. Også selvom det kun er 200 kroner. Måske tænker du, at det ikke gør den store forskel – men det gør det faktisk i det lange løb.

Med en opsparing har du en sikkerhed, hvis der pludselig kommer uforudsete omkostninger, eksempelvis til en cykelpunktering eller en tandlægeregning. Og der vil komme omkostninger, du ikke har kunnet forudse, og da er det guld værd at have en opsparing at trække på. Det kan også være, at opsparingskontoen på et tidspunkt har så tilstrækkelig meget overskud, at du har råd til at forkæle dig selv lidt med en forlænget weekend eller en koncert. Det skal der nemlig også være plads til, selvom pengene ikke er mange.

Andre artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *