I dag har vi stort set alle en lille, praktisk lommeregner liggende hjemme i skrivebordsskuffen, eller også kan vi lave hurtige udregninger på farten, ved blot et par tryk på vores smartphone. En lille og fiks regnemaskine er noget alle har adgang til i dag, det er hverken dyrt eller kompliceret. Lommeregneren er endda blevet udstyret med solceller så man er fri for at løbe tør for batterier, og mobiltelefonens indbyggede ‘calculator’ er en vi har med os, uanset hvor vi bevæger os hen.
Men sådan en gængs og almindelig omgang med regnemaskinen, har ikke ikke altid været tilfældet. Regnemaskinen er nemlig et ret så avanceret apparat der har været igennem flere tusinde års historie, inden den blev til det daglige værktøj vi alle har glæde af i dag og måske tager som en selvfølge. Ganske som bogføring og regnskab før i tiden var en kompliceret sag hvad angik tid og detalje, er det blevet nemmere i dag, hvor regnskab er blevet til moderne økonomisystemer og online regnskab, der udføres af professionelle virksomheder som www.vkdata.dk.
Da vi begyndte at bruge lommeregnere i folkeskolen, var de fleste så heldige, at skolen stillede lommeregnerne til låns for os elever. Man skulle skrive under på at man havde fået en udleveret, for lommeregnere var dyre dengang og man måtte af med flere hundrede kroner dengang, hvis man blev nødt til at købe en ny. De første lommeregnere kom i øvrigt frem i 1969, hvor de kostede en mindre formue.
Regnskab med håndsving
En generation før det, var teknikken større og ikke så raffineret. På vore forældres tid, var der der ikke tale om lommeregnere, men om de noget større regnemaskiner med store knapper og papirstrimmel der kørte rundt på en lille rulle. De nyeste og mest moderne var elektriske og stod side om side med de elektriske skrivemaskiner rundt omkring på byens kontorer. De ældre regnemaskiner var mekaniske og havde rent faktisk et håndsving der skulle trykkes i bund, hver gang udregninger skulle udføres og tal tælles sammen. Det er overraskende at tænke over, at det faktisk ikke er så mange år siden man brugte den slags.
Man mener at den helt spæde start på regnemaskinen, var den kugleramme man nu kun ser som et legetøj til småbørn. Det blev også kaldt regnebræt eller regnetavle og menes at stamme fra det gamle Egypten, helt tilbage fra et tidspunkt mellem år 2.000 – 2.500 før vor tidsregning. I Danmark blev kuglerammen brugt helt frem til 1970. I dag bruges der mest økonomisystemer. Se mere på https://vkdata.dk/page/oekonomisystemer
