Hvad koster en rodbehandling? I hvert fald ikke dine tænder

Fra de helt små begyndende tænder i begyndelse af dit liv, til de mere slidte men også nyttige tænder i din alderdom, er det rart at have sine egne intakte og brugbare tænder. Det er med at sørge for god behandling af dine tænder gennem hele livet, for det er skønt at kunne bevare sit smil gennem hele livet.

I Danmark er vi så heldige, at vi har dygtige uddannede tandlæger og vi har en sundhedsordning, der gør det muligt at få hjælp til at holde vores tænder nogenlunde ved lige. Selvom det er dyrt at gå til tandlægen, er det alligevel en god ide at ty til de kyndige hænder ved eftersyn og især når du kan mærke smerterne fra tænderne i tilfælde af huller, tandkødsbetændelse eller andre gener, der kan opstå.

Slip frygten for tandlægen og tandlægeregningen

Din tandrod fastholder dine tænder i dine kæber og sørger for, at der kommer blod til din tænder. Her sidder blodkar og nerver og det er herfra, at du kan mærke, hvis der er noget i vejen med dine tænder. Det at have ondt i tænderne kan du mærke enten som en lille næsten ubemærket prikken til en virkelig grum tandpine, der både kan give hoved og kæbesmerter samtidig. Smerte fra betændelse og en tandbyld er absolut ikke noget at spøge med.

Mange går ofte med tandpine og smerter i tænderne i alt for lang tid og endda lige til sidste, indtil at smerten er så stor, at den ikke er til at ignorere. Nogle forsøger selv at lindre smerten med alverdens husråd og egne opfindelser af ren og skær tandlægeskræk. Men undgå at gå for længe med en dårlig tand, for den kan blive så ødelagt, at den til sidst må hives ud. Tandlægen vil være i stand til at hjælpe med at lokalisere hvilken tand, der driller dig og hvor smerten kommer fra.

Hvad er en Rodbehandling

Med en rodbehandling kan du bevare din tand. Når et hul i en tand når ind til nerven og der opstår betændelse i nerven, er det nødvendigt at foretage en rodbehandling for at undgå en tandbyld og flere komplikationer.

Ved en rodbehandling bliver din tand og området omkring tanden lokalbedøvet og du bemærker måske nok, at der bliver gjort noget ved din tand, men du mærker ikke smerte. Tandlægen borer adgang til tandnerven, fjerner den og bakterier, hvorefter tandlægen lægger en fyldning i tanden, så der bliver lukket for at bakterier igen. Der kan være smerte og ømhed et par dage efter, men det skal gerne forsvinde hurtigt af sig selv.

Hvad en rodbehandling koster dig

Find en god professionel tandlæge, hvor du føler dig tryg og hvor der bliver lyttet til dine ønsker og behov også i tilfælde af tandlægeskræk. Søg yderligere information om en rodbehandling pris både ved den pågældende tandlæge, men også bredt hos andre tandlæger for at have et prisgrundlag at gå ud fra.

Der er forskel på prisen på en rodbehandling. Alt efter hvilken tand og om det er en eller flere tænder, som du får rodbehandlet og alt efter om du får din tand lavet akut eller i lukketiden, varierer prisen. Udover selve rodbehandlingen betaler du også for bedøvelse, røntgenbilleder samt for plastfyldningen. Priserne vil ligge fra en ca. pris på 1500,- kr. og opefter, men det er også det hele værd set i forhold til den frygtelige smerte, som en tandpine er.

Du skal gerne ende op med en god behandling af god kvalitet. Nok kan det koste på pengepungen at få foretaget en rodbehandling, men pengene er givet godt ud, for du bevarer dine egne tænder og dermed også din oprindelige bidfunktion og dit naturlige udseende.

Andre artikler