Gode tips til at finde en studiebolig i Sønderjylland

rusvejlederHvis du er blevet optaget på en uddannelse og i samme ombæring er kommet til den konklusion at det er på tide at flyve fra reden, er der nok at tænke på. Der skal nemlig gøres en hel del overvejelser inden du finder den rigtige studiebolig, og du skal være opmærksom på ikke at ende i kløerne på bolighajer der prøver at snyde én.

 

Heldigvis er der her blevet strikket en guide sammen til dig, der er på vej til at flytte hjemmefra for første gang, er studerende og søger et sted at bo i Sønderjylland.

Hold øjnene åbne

En ting du skal være opmærksom på som boligsøgende er, at ikke alle har lige gode intentioner. Det gælder om at være opmærksom og lave din research, når du kigger på en ny bolig, for der er en risiko for at udlejere eller betalingsportaler vil forsøge at snyde dig. Du kan risikere at komme til at betale for noget, der fx allerede er udlejet, hvis ikke du er fornuftig i din søgen og forholder dig skeptisk over for alle tilbud.

 

Der er selvfølgelig massevis af troværdige boligudlejere og betalingsportaler, men som ny boligsøgende uden den store erfaring inden for det felt, er det vigtigt at bruge hovedet.

Hvordan finder du en bolig?

Der er mange forskellige måder det kan gribes an på, og for at favne så bredt som muligt, er det en god idé at benytte sig af flere af dem på samme tid.

 

Der er fx god mulighed for at finde privat udlejning i Sønderborg. Sønderborg har lige knap 800 kollegieboliger, hvorfor det bestemt kan lade sig gøre at finde en bopæl. Ligeledes er der god mulighed for at finde en Lejebolig Ribe, Haderslev eller Aabenraa.

 

Du kan med fordel søge i god tid, da der som regel er rift om pladserne. Kig boligportalerne i gennem på nettet, men brug dit hoved når du gør det. Forhør dig hos de lokale boligselskaber, og se om der er noget for dig. Og der er ofte også gode muligheder for at finde plads på et kollegie, hvor du for uden at få tag over hovedet til billige penge vil kunne finde andre ligesindede i form af studerende og derved forme venskaber i en ny by.

 

Det kan også anbefales at lave opslag på sociale medier som Facebook eller Instagram, hvor dit budskab har mulighed for at nå ud til et stort antal mennesker.

Dette skal du gøre, når du har fundet en bolig

Selvom du har fundet den perfekte bolig, er der stadig et par ting du skal gøre, inden du sætter din underskrift på et stykke papir. Kig kontrakten nøje igennem, og få gerne hjælp af én med forstand på det, hvis du ikke vil putte dig selv i den kategori.

 

Når du er flyttet ind, kan det anbefales at du tager billeder af lejligheden, således at du har bevis for, hvordan den så ud præcis da du overtog den. I så fald kan du ikke blive anklaget for skader i lejligheden, der allerede fandt sted inden du flyttede ind.

 

Sørg for at tænk disse ting i gennem, inden boligjagten går i gang, og sørg for at start i god tid.

Andre artikler