Lær hvordan du tjener penge som investor

Investeringer kan være en måde til at få sine penge til at vokse forholdsvis hurtigt, uden at det behøves betragtes som et fuldtidsarbejde. Investeringer kan foregå hjemmefra, og mens nogen bruger enormt meget tid på det, kan man også investere i meget mindre omfang. Hermed kan ens investeringer bruges som en måde til – forhåbentligt – at få sin opsparing til at vokse.

Der findes utroligt mange ting, man kan investere i. Aktier og obligationer er måder, men man kan også investere i forskellige ting, der repræsenterer konkrete fysiske objekter. Dette kunne for eksempel være guld. Fælles for mange af de ting, man kan investere i i dag, er dog, at man ikke ejer dem rent fysisk. Hvis du investerer i guld, betyder det ikke (eller i hvert fald kun meget sjældent), at du faktisk køber guldbarrer, som du har liggende derhjemme. I stedet investerer du i papirer, der repræsenterer guldets værdi.

De mange måder at investere på kan umiddelbart virke uoverskuelige, især hvis man bare har tænkt sig at investere sin opsparing, og ikke har større planer med det. Det er svært at vide, hvor man kan få de gode afkast, og hvor risici gemmer sig. Her er et par eksempler på, hvor man kan starte med at investere.

Aktiehandel på mange niveauer

Mens aktiehandel umiddelbart kan lyde som noget, der foregår blandt mangemillionærer på Wall Street, er det faktisk ganske udbredt blandt folk med middelindkomst også. Aktiehandel er sjældent et sted, hvor man rammer den helt store jackpot. Det sker, at selskabsaktier pludselig stiger eksplosivt i løbet af kort tid, og giver aktionærer enorme gevinster. Det er dog en sjældenhed, og aktiehandel skal i højere grad betragtes som noget, der kan give nogle procents afkast hvert år, og få ens opsparing til at vokse i et adstadigt tempo. Ligeledes kan det også gå den anden vej, og aktier kan, uden det er lige til at forudse, styrtdykke, så man mister mange penge på sine investeringer. Dette er en helt generel regel for investeringer: Risikoen for at miste sine penge er altid til stede.

Der kan være mange nye begreber, termer og metoder man skal lære sig, hvis man vil kaste sig ud i aktiehandel. Og mange spørgsmål vil nok melde sig; hvor køber og sælger man for eksempel aktier henne? Her kan det betale sig at frekventere bøger og internettet om emnet. På nettet findes gode guides til, hvordan man kommer godt i gang med aktiehandel.

Crowdlending – en anderledes måde at investere på

En ny investeringsmetode, der for nylig er dukket op i landskabet, er crowdlending. Her låner man penge ud til en nyopstartet virksomhed eller et projekt. Pengene bruges til finansieringen, og bliver projektet en succes, kan man få gode renter på sit lån. På den måde støtter man både nye virksomheder, samtidig med, at man selv tjener penge på sin investering. Og man kan målrette sine investeringer mod virksomheder, der arbejder med noget, man selv har en interesse i.

Andre artikler