Sådan lægger du et budget, der holder

Uanset om du har rod i økonomien, eller du har fuldstændigt styr på den, kan budgetter være en rigtigt god idé og et brugbart værktøj til at skabe overblik over dit forbrug og over din økonomi som helhed. Og det er ikke svært at lægge et godt budget – du skal blot kende værktøjerne og tankegangen bag.

Hvad skal budgetterne bruges til?

Først og fremmest skal du gøre dig klart, hvad budgetterne skal bruges til. Er du ved at starte virksomhed, vil du typisk skulle lave flere forskellige budgetter, herunder etableringsbudget, driftsbudget og likviditetsbudget. Bankerne vil ofte forlange at få disse budgetter udleveret, for at de vil give dig lån, men det er faktisk ikke den eneste grund til, at du bør lave budgetter. Det er nemlig en rigtigt god måde for dig at finde ud af, hvor meget det egentlig vil koste at komme i gang med din virksomhed, ligesom det vil give dig et fingerpraj om, hvad der skal til, for at du med tiden kan komme til at tjene penge.

Dermed vil budgetter også kunne hjælpe dig med at prissætte dine produkter eller ydelser, så du får styr på dine indtægter og udgifter. Budgetter af forretningsmæssig karakter kan med fordel laves i samarbejde med en revisor, da disse budgetter er meget mere tekniske og omfattende, ligesom de ofte indebære en lang række af skøn, da du ikke kender fremtiden.

Budgetter kan dog også bruges i din private økonomi. Alle mennesker har en storm af faste udgifter og enkelte indtægtskilder, og et privatbudget kan således være en god måde at få et overblik over privatøkonomien på. Det vil særligt være brugbart, hvis du står over for at købe hus, lejlighed eller bil.

Se nogle gratis budgetskabeloner her

Hvordan lægger du et godt budget

Start med et gennemgå din bankkonto for det seneste års tid, så du er helt på det rene med, hvilke indtægter og udgifter du har haft det seneste år og i hvilken størrelsesorden. På den måde overser du ikke en udgiftspost, selvom den kun forfalder én gang om året. Dine indtægter har du formentlig godt styr på – det er løn, SU, pension, Airbnb-indtægter og så videre.

Først starter du med at notere dine faste udgifter ned – det er de udgifter, som du betaler helt fast, for eksempel husleje, medielicens, fitness, kontaktlinser og forsikringer.

Når du har styr på dine månedlige udgiftsposter, laver du en beregning af det månedlige gennemsnit af de udgiftsposter, som forfalder kvartårligt, halvårligt og årligt. Selvom du ikke betaler disse udgifter hver måned, er det en rigtigt god idé at reservere pengene månedligt, så du ikke pludseligt skal af med et kæmpestort beløb i en måned, hvor både ejendomsskat, forsikring og terminer forfalder på samme tid.

Dernæst tager du dine variable udgifter og skønner et månedligt budget herpå – det kan være mad, strøm, varme og vand. Sæt gerne budgettet højt, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Træk udgifter fra indtægter, og du har nu dit månedlige rådighedsbeløb. Husk at lægge et fast beløb til side på en opsparing hver måned, så du har til de uforudsete udgifter, ferier og gaver.

Andre artikler